mandag den 21. juli 2008

Det er blevet tid til at sige farvel til København. I lørdags flyttede jeg alle mine ting ud af det kære lille kollegieværelse i Tingbjerg og fordelte flyttekasser i kælderen hos farfar og hjemme hos forældrene i Roskilde. Meget underlig fornemmelse! Så meget som oplevelserne i Bangladesh trækker, så kommer jeg til at savne København. Det er jo en fantastisk by! Ville ønske jeg kunne have den med i lommen, når jeg rejser, men så langt er teknologiens vidundere desværre ikke nået - ude godt hjemme bedst? Men man skal vel ikke klage over at have noget (og nogen) derhjemme at savne, når man er væk - det ville jo være sørgeligt andet! Billedet er Amager Torv i skumringen.Posted by Picasa

Ingen kommentarer: